Pure Merino – certificeret merinogarn med omtanke
Pure Merino fra Better Yarn er et eksklusivt og ansvarligt produceret merinogarn med nogle af markedets højeste certificeringsstandarder. Garnet er både RWS-certificeret (Responsible Wool Standard) og Cradle to Cradle-certificeret, og det indfarves efter Bluesign-metoden, som er understøttet af REACH.
Den rå merinould blandes fra udvalgte farme og regioner for at opnå den særlige blødhed og komfort, der kendetegner Pure Merino. Alle farme er specialiserede i merinofår og RWS-certificerede, hvilket sikrer høj dyrevelfærd og ansvarlig drift med respekt for miljø, dyr og mennesker.
RWS-certificeringen betyder blandt andet, at ulden er mulesing-fri, og at fårene behandles med omtanke gennem hele deres livscyklus.
Transparent forsyningskæde – fra farm til færdigt garn
Pure Merino stammer fra fritgående merinofår på certificerede farme i blandt andet Australien og Sydafrika. Garnet er udviklet af italienske Botto Giuseppe, som er specialister i ansvarlig tekstilproduktion og deler Better Yarns værdier om transparens og kvalitet.
Leverandøren er RWS-certificeret (ICA-RAF-19-1143) og Cradle to Cradle-certificeret (nr. 4640). Til hver levering modtager jeg et Transaction Certificate (TC), som dokumenterer lotnummer og indkøbt mængde. Det sikrer fuld sporbarhed og gennemsigtighed i hele forsyningskæden.
Jeg vælger denne løsning, fordi ansvarlig produktion kræver handling – ikke kun intentioner. Transparens er en del af fundamentet i Better Yarn, og jeg er stolt af at kunne stå inde for både kvaliteten og kæden bag vores Pure Merino.
Better Yarn // Emma Toft
